Informationer
Dato 21.11.2026
Start 12:00
Slut -
Lokation Operaen - Kgl. Teater
Ekvipagemestervej 10
1438 København K
Kontaktperson Hanne Tolderlund Storm
24751519
STOR@danskebank.dk

Oplev en af musicalhistoriens mest populære titler


Andrew Lloyd Webber og Tim Rices EVITA, er historien om den argentinske præsidentfrue Eva Peróns storhed og fald, i en ny storslået iscenesættelse med dansk tekst.

Eva Peróns liv var et eventyr. Hun brugte sin ungdom og skønhed til social opstigning, opnåede politisk indflydelse som præsidentfrue, men døde alt for ung – og blev et ikon for store dele af befolkningen. Hun var et symbol for arbejderklassens samtidig med, at hun blev kendt som en kynisk og magtsyg folkeforfører.

Lloyd Webber og Rice, der fornyede musicalgenren i slutningen af 1900-tallet, står bag de iørefaldende sange og den storslåede orkestermusik til historien om den fattige bondepige Eva, der blev Argentinas førstedame. Parret har også skabt udødelige musicals som Phantom of the Opera, Cats og Jesus Christ Superstar.

Det Kongelige Teater og Operaen udnytter Store Scenes imponerende rammer med et stort ensemble af fremragende musicalperformere og Det Kongelige Kapel. Titelrollen som Evita, med den berømte Don’t cry for me Argentina, synges af Sara Victoria Bjerregaard, kendt fra TV2’s Badehotellet og flere musicals, senest som Satine i sidste års Moulin Rouge, der blev opført i Operaen.

Et stærkt dansk kunstnerisk hold skaber rammen for denne storstilede musicaloplevelse: Niclas Bendixen, kendt fra bl.a. TV-serierne Ditte og Louise samt Ulven kommer på DR, står for iscenesættelsen, Benjamin la Cour og Ulrik Gad skaber scenografi og lysdesign, Signe Fabricius koreograferer, og Anja Vang Kragh designer de fantastiske kostumekreationer fra bondeklæder til Dior-inspirerede gallakjoler.

 

 
Pris:
Medlem: kr. 750,00

Standard pris: kr. 834,00
Sidste tilmeldingsfrist:
Dato: 24. september 2026