Persondatapolitik for Danske Bank Musikforening

Danske Bank Musikforening er som dataansvarlig forpligtet til at beskytte dine personoplysninger, når du som medlem gør brug af Danske Bank Musikforening og de services der tilbydes, og tilstræber, at du føler dig tryg ved Danske Bank Musikforenings behandling af dine personoplysninger.

Danske Bank Musikforening behandler personoplysninger om dig i henhold til denne persondatapolitik og gældende lovgivning.

1. Hvornår indsamler og anvender Danske Bank Musikforening dine personoplysninger
Danske Bank Musikforening indsamler oplysninger om dig i følgende tilfælde:
1. Når du indmelder dig som medlem af Danske Bank Musikforening, og
2. Når du selv retter dine personoplysninger på hjemmesiden (danskemusik.dk) eller giver Danske Bank Musikforening besked om at tilrette dine personoplysninger

Oplysningerne om dig indsamles for at kunne administrere dit medlemskab og/eller din brug af Danske Bank Musikforening, samt for at kunne tilbyde og levere relevante services til dig.

Ligeledes bruges dine oplysninger for at kunne besvare konkrete henvendelser fra dig, for at kunne gøre dig opmærksom på særlige medlemstilbud samt for at kunne modtage til og frameldinger til aktiviteter og arrangementer. I denne forbindelse indsamler Danske Bank Musikforening alene nødvendige oplysninger om dig, som for eksempel navn, adresse, telefonnummer, B-nummer og mailadresse. Danske Banks Musikforening indsamler ingen følsomme personoplysninger.

Dine personlige oplysninger behandles og gemmes kun, såfremt du frivilligt har oplyst dem, for eksempel ved udfyldelse af tilmeldingsblanket, deltagelse i et arrangement eller oprettelse af en aftale relateret til Danske Bank Musikforening.

2. Hvornår videregiver Danske Bank Musikforening dine personoplysninger
Danske Bank Musikforening kan i visse tilfælde videregive de personoplysninger, som der behandles om dig. Dine personoplysninger kan f.eks. blive videregivet til:
• a. leverandører Danske Bank Musikforening samarbejder med for at yde services til dig i forbindelse med administration af dit medlemskab og/eller din brug af Danske Bank Musikforening for eksempel leverandører af services, tjenester og support (inklusiv når dette relaterer sig til medlemstilbud);
• b. øvrige tredjeparter i forbindelse med administration af dit medlemskab og/eller brug af Danske Bank Musikforening, eller;
• c. hvis det er påkrævet ifølge loven, en domstolsafgørelse eller gældende lovgivning.

Videregivelsen vil kun ske i det omfang og til dem, det er nødvendigt for at kunne udføre den tjeneste, som du anmoder om, for eksempel i forbindelse med tilmelding til aktiviteter og arrangementer eller i forbindelse med oprettelse af et medlemskab hos Danske Bank Musikforening.

3. Hvordan beskytter Danske Bank Musikforening dine personoplysninger
Danske Bank Musikforening har tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at dine oplysninger ikke hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Danske Bank Musikforenings sikkerhedsprocedurer og -processer bliver løbende revideret for at sikre rimelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. I praksis er det ikke muligt at etablere 100 % sikkerhed, og Danske Bank Musikforening kan derfor ikke garantere, at oplysningerne er fuldstændig beskyttet mod nogen, som forsætligt forsøger at omgå Danske Bank Musikforenings sikkerhedsforanstaltninger for at få adgang til oplysningerne. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.

4. Hvilke rettigheder har du
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som Danske Bank Musikforening behandler om dig, kan du rette henvendelse til musikforeningen@danskebank.dk.

Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger Danske Bank Musikforening behandler om dig. Hvis det viser sig, at disse oplysninger er urigtige eller vildledende, har du ret til at anmode Danske Bank Musikforening om at rette, blokere eller slette disse oplysninger. Derudover kan du til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for yderligere behandling. I denne forbindelse gøres opmærksom på, at dit medlemskab hos Danske Bank Musikforening er betinget af, at du afgiver og opdaterer de påkrævede oplysninger, der er nødvendige for, at registrere dig som medlem samt administrere dit medlemskab. Du kan anmode om at oplysninger om dig, som er personoplysninger, slettes. I så fald, kan Danske Bank Musikforening ikke tilbyde dig de services, som udgør Danske Bank Musikforenings virke.

5. Hvor længe opbevarer Danske Bank Musikforening dine personoplysninger – løbende sletningsforpligtelse
Hos Danske Bank Musikforening gemmes dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at kunne levere de services, tjenester og ydelser, som du har bedt om, så længe det er nødvendigt for et berettiget formål (såsom administration af dit medlemskab af Danske Bank Musikforening eller i så lang tid som det er påkrævet i henhold til lovgivningen. Såfremt vi som dataansvarlig af hensyn til lovgivningen i øvrigt er forpligtet til at opbevare oplysningerne om dig, beholder vi disse oplysninger, så længe vi er forpligtet hertil).

6. Hvad sker der, når Danske Bank Musikforening ændrer denne persondatapolitik
Danske Bank Musikforening opdaterer kontinuerligt denne persondatapolitik for at sikre, at du præsenteres med så præcis information som muligt, samt for at sikre at gældende lovgivning overholdes. Dette medfører, at Danske Bank Musikforening løbende vil opdatere og ændre denne persondatapolitik. I tilfælde af væsentlige ændringer giver Danske Bank Musikforening dig besked via e-mail. Den til enhver tid gældende version af denne persondatapolitik kan rekvireres ved at kontakte Danske Bank Musikforening på Musikforeningen@danskebank.dk.

7. Henvendelser og spørgsmål
Du skal være meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores persondatapolitik eller de personoplysninger, som vi indsamler og behandler om dig.

Danske Bank Musikforening
Musikforeningen@danskebank.dk